Vintersolhverv

Vintersolhverv er en meget vigtig solbetegnelse i den kinesiske månekalender. Da den også er en traditionel helligdag, fejres den stadig ret ofte i mange regioner.

Vintersolhverv er almindeligvis kendt som "vintersolhverv", lang til dagen", "yage" og så videre.

Så tidligt som for 2.500 år siden, omkring forårs- og efterårsperioden (770-476 f.Kr.), havde Kina bestemt punktet for vintersolhverv ved at observere solens bevægelser med et solur. Det er det tidligste af de 24 sæsonbestemte opdelingspunkter. Tidspunktet vil være hver den 22. eller 23. december ifølge den gregorianske kalender.

Den nordlige halvkugle oplever på denne dag den korteste dag og den længste nat. Efter vintersolhverv vil dagene blive længere og længere, og det koldeste klima vil invadere alle steder på den nordlige del af kloden. Vi kinesere kalder det altid "jinjiu", hvilket betyder, at når vintersolhverv kommer, vil vi gå den koldeste tid i møde.

Som den gamle kinesiske tankegang ville yang, eller den muskuløse, positive ting, blive stærkere og stærkere efter denne dag, så den bør fejres.

Det gamle Kina lægger stor vægt på denne helligdag og betragter den som en stor begivenhed. Der var et ordsprog, der sagde, at "vintersolhverv er større end forårsfesten".

I nogle dele af det nordlige Kina spiser folk dumplings på denne dag, fordi de siger, at det vil beskytte dem mod frost i den oprørende vinter.

Mens sydstatsboere kan have dumplings lavet af ris og lange nudler, har nogle steder endda traditionen at bringe ofre til himlen og jorden.